Baggrund:
Think400.dk blev startet i 1985 som enkeltmandsvirksomhed, med hovedvægten
lagt på programmerings- og konsulentassistance med fokus på IBM S/34 og S/36.
I de efterfølgende 5 år blev firmaet drevet fuldtids med konsulentassistance og
support til små og mellemstore virksomheder inden for service, handel, tekstil og
industri.
Samtidig supporterede jeg andre softwarehuse med programmeringsassistance.
I det sidste og 5. år (1990), valgte flere af mine kunder at skifte til IBM AS/400
(Silverlake), som jeg ikke umiddelbart havde adgang til - og altså ikke kunne
supportere, hvorfor jeg på opfordring blev ansat i en større IT virksomhed i det
midtjyske. Her igennem kunne jeg således opbygge en grundlæggende viden om AS/400,
iSeries - nu kaldet System i.
Jeg supporterede herefter de resterende kunder i min fritid.
Efter at have været ansat i en årrække hos ovennævnte arbejdsgiver, blev tiden
moden til et arbejdsmæssigt skift med nye udfordringer, og jeg startede derfor
igen som selvstændig IT konsulent og freelancer, med programmering og support
som speciale og naturligvis med iSeries (AS/400) i centrum.
Kunder:
Udvikling af kundespecifikke opgaver kan udføres på egen eller på kundens iSeries
via VPN eller tilsvarende, hvorfor det er mindre betydende hvor i landet kunden befinder sig,
blot der er TCP/IP til rådighed.
Support og fejlsøgning mv. kan ligeledes foregå på kundens maskine via VPN.
Erfaring:
På de tre efterfølgende menu-punkter her eller på hovedsiden uddybes den erfaring
jeg besidder, og hvilke specialer jeg viden- og erfaringsmæssigt kan håndtere.